Strejke hos Premium Bread: 120 medarbejdere kræver 7 % mere løn!

Strejke hos Premium Bread: 120 medarbejdere kræver 7 % mere løn!

I dag, den 5. november 2025, startede omkring 120 medarbejdere i bagerafdelingen "Premium Brot" i Bexbach en 24-timers advarselsstrejke. Strejken, arrangeret af Food, Pleasure and Restaurants union (NGG), begyndte klokken 14.00. og forventes at vare til torsdag eftermiddag. Medarbejderne efterspørger flere penge og bedre arbejdsforhold, mens arbejdsgiverne endnu ikke har tilbudt en lønstigning.

Baggrunden for strejken er en overenskomststrid, hvor NGG kræver en ny virksomhedsoverenskomst med en lønstigning på syv procent og en løbetid på 12 måneder. Dette er den anden advarselsstrejke hos Premium Bread; den første fandt sted i midten af ​​oktober. I det, der nu er tredje forhandlingsrunde, har arbejdsgiverne kun forkortet varigheden af ​​nul-runden fra tolv til seks måneder, hvilket fagforeningen vurderer er utilstrækkeligt. Tobias Wolfanger, administrerende direktør for NGG for Saar-regionen, talte om et tab af realløn, hvis arbejdsgiverne ikke gik med til kravene.

Baggrund og virkninger af strejken

Premium Brot producerer frosne bagværk til restauranter og supermarkeder, herunder kendte kæder som Edeka. Virksomheden overtog den tidligere Bäckerbub-afdeling for omkring 1,5 år siden. De aktuelle forhandlinger skaber pres for at nå til enighed i de kommende overenskomstforhandlinger den 14. november. NGG's overenskomstkommission afbrød forhandlingerne efter kort tid, hvilket i høj grad påvirkede beslutningen om at indkalde en varslingsstrejke.

Strejkeretten, som er nedfældet i grundloven for lønmodtagere i Tyskland, giver dem mulighed for at forhandle med arbejdsgivere på lige fod. Det repræsenterer et centralt element i kollektive forhandlingers autonomi og sikrer en magtbalance mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Ikke desto mindre er strejkeretten gentagne gange blevet sat spørgsmålstegn ved de seneste år, senest af FDP i sommeren 2024, som forsøgte at begrænse brugen af ​​den. Der var krav om, at strejker i vigtige institutioner som transport- eller energisektoren kun skulle have lov til at finde sted efter tvungen voldgift.

Mistanken er, at sådanne bestræbelser kan stå i vejen for den frie ytring af arbejdernes interesser, hvilket yderligere kan mobilisere fagforeninger til at forsvare og håndhæve deres rettigheder. I en tid, hvor økonomisk pres og reelle løntab er en realitet for mange lønmodtagere, er spørgsmålet om lønstigninger og strejkeret fortsat af stor betydning i den føderale politiske debat.