Revolution i studier: Rheinland-Pfalz afskaffer andengradsgebyrer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Delstatsparlamentet i Rheinland-Pfalz vedtager en ændring af loven om højere uddannelse, der afskaffer andengradsgebyrer og giver universiteter for anvendt videnskab ret til at tildele doktorgrader.

Der Landtag Rheinland-Pfalz verabschiedet eine Novelle des Hochschulgesetzes, die Zweitstudiengebühren abschafft und HAWs Promotionsrecht gewährt.
Delstatsparlamentet i Rheinland-Pfalz vedtager en ændring af loven om højere uddannelse, der afskaffer andengradsgebyrer og giver universiteter for anvendt videnskab ret til at tildele doktorgrader.

Revolution i studier: Rheinland-Pfalz afskaffer andengradsgebyrer!

Den 12. juni 2025 vedtog delstatsparlamentet i Mainz enstemmigt en omfattende ændring af loven om videregående uddannelser for Rheinland-Pfalz. Denne lov har til formål at modernisere regionens videregående uddannelseslandskab og fremme social lighed. En af de centrale nyskabelser er afskaffelsen af ​​gebyrer for en anden grad, hvilket er særligt vigtigt for studerende.

Beslutningen om at afskaffe andengradsgebyrer blev truffet med det formål at bekæmpe manglen på kvalifikationer og støtte princippet om livslang læring. Ifølge videnskabsstatssekretær Nicole Steingaß bør uddannelse ikke være et spørgsmål om økonomiske muligheder. Ved at eliminere gebyrer kunne de studerende spare over 4.000 euro til en anden grads bachelorgrad, hvilket gør adgangen til uddannelse lettere og dermed også udvider yderligere uddannelsesmuligheder.

Udvidelse af retten til at tildele doktorgrader

Et andet vigtigt punkt i den nye lov er tildelingen af ​​doktorgrader til de anvendte universiteter (HAW). Dette gør det muligt for HAW at uddanne sine egne unge akademikere og udføre tilsvarende forskningsprojekter. Videnskabsminister Clemens Hoch understreger, at denne foranstaltning vil styrke Rheinland-Pfalzs attraktivitet som studiested.

Loven foreskriver også, at universiteterne aktivt tager fat på sociale udfordringer, såsom emnet kunstig intelligens (AI), og hjælper med at udvikle løsninger. Derudover er en klar forpligtelse til ikke-vold forankret i lov om videregående uddannelser for at forhindre antisemitisme, racisme og diskrimination i den akademiske verden.

Digitale innovationer og støtte til stiftere

For at opfylde moderne krav indfører loven også tiltag, der muliggør digitale eksaminer og hybride udvalgsmøder. Disse innovationer giver både studerende og lærere bedre forudsætninger for en fleksibel indretning af deres studier. Der tilbydes også støtte til akademiske nystartede virksomheder, der skal fremme overførsel af viden og teknologi mellem universiteter og erhvervsliv.

Ændringen af ​​lov om videregående uddannelser omfatter også en revision af bestemmelserne om statslig anerkendelse af ikke-statslige universiteter og etablering af eksterne universiteter. Endvidere er der planlagt en integreret bachelorgrad i jura samt nye betegnelsesmuligheder for den akademiske titel ”Professor”.

Oppositionen er dog kritisk. Joachim Paul fra AfD udtrykker bekymring for, at afskaffelsen af ​​andengradshonorarer repræsenterer et afskrækkende incitament og ser de tabte 1,5 millioner euro pr. akademisk år som penge, der ville være bedre investeret i andre områder.

Samlet set kan det ses, at den nye videregående uddannelseslov i Rheinland-Pfalz bringer vidtgående ændringer med sig, der har til formål at gøre universiteterne mere sociale, åbne og gennemsigtige. Evalueringen fra "Center for Universitetsudvikling" viste, at kun 19,8 % af uddannelserne i det sidste vintersemester havde adgangsbegrænsninger, en værdi der ligger under landsgennemsnittet på knap 35 %.

Med denne lovreform forventer delstatsregeringen en væsentlig forbedring af uddannelsesforholdene og dermed også en styrkelse af Rheinland-Pfalz som uddannelsessted. Forskning og undervisning | Ministeriet for Videnskab, Videreuddannelse, Forskning og Kultur