Strenge domme: GDPR hopper i retten – hvad betyder det for ansøgere?

Strenge domme: GDPR hopper i retten – hvad betyder det for ansøgere?

Med sin afgørelse af 5. juni 2025 afviste Federal Labour Court (BAG) klart fænomenet "GDPR-hopping". Dette er en ny forretningspraksis som led i ansøgningsprocessen, hvor ansøgere uden seriøs interesse i en stilling ser, om de kan gøre retskrav gældende mod virksomheder. Sagsøgeren i denne sag, kendt for adskillige erstatningssager i henhold til den almindelige ligebehandlingslov (AGG), er allerede af eksperter blevet omtalt som "AGG-tragten". Denne praksis kan nu udvides til at omfatte den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), da ansøgere i lighed med AGG hopping også forsøger at drage fordel af påståede manglende overholdelse af arbejdsgivere i databeskyttelse.

Kernen i BAG-dommen er konstateringen af, at fejl i udvælgelsesprocessen, der blev hævdet at være overtrædelser af GDPR, ikke er årsag til skade forårsaget af manglende ansættelse. Retten gjorde det også klart, at erstatning baseret på manglende ansættelse af en uegnet ansøger generelt ikke udgør et erstatningskrav i henhold til artikel 82 I i GDPR. Det verserende spørgsmål fremhæver de vanskeligheder, som arbejdsgivere i dag har med at beskytte sig mod sådanne krav.

Udfordringer ved databeskyttelseshopping

Fænomenet databeskyttelseshopping, i lighed med AGG-hopping, stiller nye udfordringer for virksomheder. Ansøgere, der søger job, bruger den juridiske ret til information og erstatningskrav efter en forgæves ansøgning til at rejse mulige påstande om forskelsbehandling. Disse omfatter funktioner såsom masseansøgninger og indsendelse af standardiserede dokumenter eller ansøgninger om urealistiske stillinger. Disse taktikker sigter mod at identificere jobopslag med potentiale for diskrimination.

Virksomheder reagerer på denne adfærd ved at udvikle strategier for at minimere deres angrebsoverflade. Disse omfatter reduktion af stillingsannoncer og brug af standardiserede afvisningsformularer, mens arbejdsdomstolene nu anerkender AGG-hopping som et misbrug af lov. I sådanne tilfælde er arbejdsgiveren forpligtet til at bevise, at ansøgningen ikke er fremsat af ægte interesse.

De juridiske konsekvenser

Et interessant eksempel på de juridiske implikationer af dette problem fandt allerede sted i 2023: En ansøger anmodede om oplysninger om de data, der blev behandlet vedrørende en ansøgning fra 2017. Efter at virksomheden ikke reagerede rettidigt, søgte ansøgeren erstatning og modtog 750 euro i erstatning for den forsinkede information. Denne udvikling viser, at virksomheder bør tage anmodninger om information alvorligt og reagere hurtigt for at undgå erstatningskrav.

Et andet vigtigt aspekt er de juridiske stridigheder omkring adgangen til virksomheder, der indhenter oplysninger. F.eks. afgjorde den regionale arbejdsret i Hamm i en sag, at det er lovligt at bruge almindeligt tilgængelige kilder til at indhente oplysninger, hvis den tiltalte ønsker at fremlægge beviser for mulig misbrug af loven. Det er dog stadig uklart, hvordan databeskyttelsesvurderingen vil udvikle sig i fremtiden, og om den føderale arbejdsret kan indtage en anden holdning her.

Disse konstellationer omkring emnet databeskyttelseshopping og AGG-hopping rejser vigtige sociale og juridiske spørgsmål. De understreger behovet for, at virksomhederne på den ene side overholder gældende databeskyttelsesforskrifter og på den anden side sikrer en retfærdig og gennemsigtig ansøgningsproces.

For mere information og dybere indsigt i emnet kan du besøge artiklerne beck.de, rbl-arbeitsrecht.de og datenschutz-notizen.de besøg.