Suche
Mein Konto
Ny 380 kV-ledning i Werden: Fest med prominente gæster!
Den 5. juni 2025 sættes den nye 380 kV-ledning i Werden officielt i drift, ledsaget af erhvervs- og politiske kendisser.
Ny 380 kV-ledning i Werden: Fest med prominente gæster!
Den 5. juni 2025 træder en ny 380 kilovolt elledning officielt i drift i Werden. Driftsselskabet, Austrian Power Grid (APG), afsluttede anlægsarbejdet over en periode på fem år. Der forventes talrige prominente repræsentanter fra erhvervsliv og politik ved ceremonien.
Den nye linje er et væsentligt skridt i retning af at forny infrastrukturen i energisektoren. Det er en del af et større netværk af højspændingsledninger, svarende til 380 kV diagonalen i Berlin. Denne eksisterende ledning løber stort set som et kabel, transmitterer trefaset vekselstrøm med en spænding på 380 kV og har en høj transmissionskapacitet på to systemer, hver med 1100 MVA.
Jordkabel kontra luftledning
Diskussionen om fordelene ved jordkabler over luftledninger bliver også taget op igen og igen i Werden. En tidligere tilhænger af et jordkabel i Flachgau var kritisk over for beslutningen til fordel for luftledningen, som er udsat for forskellige miljøpåvirkninger. I modsætning hertil er underjordiske kabler visuelt mindre mærkbare og giver bedre beskyttelse mod vejrforhold.
Der er lignende højspændingsprojekter i andre større byer, såsom den 20 kilometer lange linje i London. Der er implementeret både jordkabler og luftledninger. I Berlin førte 380 kV-diagonalen til overførsel af elektricitet i et sofistikeret netsystem, der løbende moderniseres den dag i dag.
Tekniske detaljer
Tekniske aspekter som den kapacitive belastning og levering af reaktiv effekt er afgørende for effektiviteten af transmissionsledningerne. For eksempel viser 380 kV-diagonalen i Berlin en kapacitiv belastning på 2,2 μF, hvilket kræver tilvejebringelse af 160 A reaktiv strøm. Til dette formål er der installeret specielle kompensationsspoler i enderne af ledningen for at sikre den nødvendige reaktive effekt.
Tidligere er der implementeret forskellige innovative teknologier på disse højspændingsledninger, såsom brug af nye materialer i isoleringen. For eksempel blev de første plastisolatorer i Berlin brugt til at øge driftseffektiviteten.
Samlet set viser idriftsættelsen af den nye 380 kilovolt kraftledning inwerfen den igangværende indsats for at skabe en moderne og højtydende energiinfrastruktur, der kan imødekomme fremtidens udfordringer. Selvom teknologien er på fremmarch, er diskussioner om den optimale byggemetode, det være sig jordkabler eller luftledninger, fortsat et centralt emne i energipolitikken.