Andemad-skandale i Saarlouis: By kæmper mod affald og natur!

Andemad-skandale i Saarlouis: By kæmper mod affald og natur!

Vaubaun-øen i Saarlouis er i øjeblikket i fokus, fordi synligt andemad og affald samler sig i vandet der. Byen Saarlouis har reageret ved at installere en ny barriere for at holde andemad tilbage. Afhængigt af vinden kan denne foranstaltning gøre det muligt at fjerne planterne med en gravemaskine. De ansvarlige lægger vægt på, at naturplejen er særligt opmærksom på især yngle- og redesæsonen, der begynder i marts. S.R.

Andemaden tages kun fra udvalgte steder, hvor ingen fugle eller padder er truet. Derudover har byen indkøbt oliebomme for effektivt at indsamle andemad. Der er installeret en iltbobler for at berige vandet med ilt, hvilket siges at forbedre den generelle vandkvalitet. De indledende foranstaltninger viser allerede succes; Det synlige andemad er faldet i forhold til sidste år, selvom kommunen forventer, at det vil tage flere år at få styr på problemet fuldt ud.

Kritik af håndteringen af ​​dødt ved

På trods af disse succeser er der også kritik. Naturfredningsforeningen (NABU) har fordømt fjernelse af dødt ved fra Saar-alteret. Fjernelsen af ​​disse træstammer siges at forstyrre habitatet for adskillige dyr og planter. NABU-formand Ulrich Leyhe anklagede byen for at fjerne det døde træ af visuelle årsager. Dødt ved er særligt vigtigt, fordi det giver beskyttelse til fisk og vandfugle.

Byens administration afviste kritikken og forklarede, at kraftig østenvind havde drevet skoven mod Saar. Dette kan bringe oversvømmelser i fare. Inden træstammerne blev fældet, blev de også tjekket for fuglereder – men der blev ikke fundet reder. Emnet blev også for nylig diskuteret på SR-tv den 19. maj 2025.

Andemad: En lovende plante

Andemad har også et stort potentiale inden for landbrug og miljøteknologi. Denne plante er meget effektiv til at absorbere næringsstoffer, især nitrogen og fosfor. Forskningsinstituttet for Økologisk Landbrug (FiBL) arbejder med forsøg med fortyndet gødning, hvor andemad, der vokser på anaerobt behandlet kvæggylle, i princippet er fri for visse bakterier. Dette gør dem til et potentielt sundt foder.

Derudover er andemad i stand til at producere mere protein end soja under sammenlignelige forhold. Proteinindholdet i andemads tørstof er mellem 30 og over 40 procent. Ved optimale vækstforhold kan der opnås højere vækstrater på op til 14,8 g tørstof per kvadratmeter per dag, som f.eks. bioaktuell.ch rapporteret.

Høsten bringer dog også udfordringer med sig, især holdbarheden af ​​den friske andemad, som er kort og kræver frisk fodring eller ensilering. Derudover optager andemad også tungmetaller, hvilket påvirker kvaliteten af ​​udgangssubstratet. Samlet set er der behov for yderligere forskning for at frigøre andemads fulde potentiale som proteinkilde, da visse skadedyr kan true andemadspopulationer.