Cordon Sanitaire: En tysk vej mod højreekstremistiske partier?

Cordon Sanitaire: En tysk vej mod højreekstremistiske partier?

I debatten om behandlingen af ​​højreorienterede partier i medierne vækker Belgien på mange måder opmærksomhed. "cordon sanitaire médiatique", en mediefirewall, blev indført for 30 år siden og har siden da ydet et afgørende bidrag til at sikre, at ingen højreekstremistiske partier har kunnet få fodfæste i det vallonske parlament. Ifølge trailer-ruhr.de har vallonske medier, især den offentlige tv-station RTBF, konsekvent besluttet ikke at tilbyde disse parter en platform.

Denne målrettede udelukkelse, som ikke inkluderer invitationer til live-interviews eller talkshows, betød, at højreekstremistiske kandidater som "Chez Nous" fik mindre end 2% af stemmerne ved det seneste valg. I modsætning hertil fik den højrekonservative Nieuw-Vlaamse Alliantie og den højreekstremistiske Vlaams Belang hver omkring 20 % af stemmerne i Flandern. Denne uoverensstemmelse rejser spørgsmål om legitimiteten af ​​højreorienterede partier, som politolog Léonie de Jonge bemærker i sin undersøgelse af medieskabere.

Oprindelsen af ​​Cordon Sanitaire

Oprindelsen af ​​"cordon sanitare", som også ses som socialt og demokratisk ansvar, går tilbage til begyndelsen af ​​1990'erne. Dengang blev mandatperioden genoplivet efter valget i 1991. Målet var at forhindre samarbejde med den ekstreme højrefløj, efter at Vlaams Blok havde opnået betydelige succeser. Jean-Pierre Jacqmin, direktør for RTBF, bekræftede, at denne praksis opfattes som uforståelig af mange franske journalister. Et eksempel er Géraldine Maillet, som diskuterede indflydelsen fra ekstreme højreorienterede ideer i programmet "Touche pas à mon poste", mens Jim Nejman fra LN24 forklarede, at en "sanitær afspærring" ikke understøtter eksisterende farlige ideologier i de belgiske medier.

Denne afspærring blev ikke juridisk anfægtet og blev bekræftet af statsrådet i 1999. Interessant nok gælder denne forordning ikke kun for ekstreme højrefløjspartier, men er også blevet anvendt på fundamentalistiske islamiske holdninger, mens ekstreme venstrefløjsgrupper ikke er berørt. Eksperter advarer dog om, at sociale problemer som høj arbejdsløshed og lave gennemsnitsindkomster kan fungere som grobund for højrepopulistiske holdninger.

Sammenligning med andre lande

Et kig på tværs af landegrænser viser, at AfD's medietilstedeværelse i Tyskland tegner et væsentligt andet billede. Her nyder højrepopulistisk indhold godt af omfattende rapportering. Sagen med Björn Höcke, der viste sin "patriotiske holdning" på et talkshow i 2015, er eksemplarisk for den indflydelse, sådanne medieoptrædener kan have. Et forslag, der diskuteres, er at implementere en lignende "afspærring" i Tyskland for at reducere AfD's medietilstedeværelse. I Luxembourg kritiseres f.eks. magasinet "forum" for ikke at give en platform for det højrepopulistiske ADR i to år, selvom dette parti fik omkring 10 % af stemmerne ved sidste valg.

Sammenfattende illustrerer belgisk mediepolitik den afgørende indflydelse, som medier kan udøve på det politiske landskab. Mens Vallonien håndterer den yderste højrefløj på en ansvarlig måde gennem effektiv brug af medierne, er spørgsmålet stadig, om lignende modeller kunne implementeres i andre lande for at kontrollere deres fremgang. Mens Belgien kan se tilbage på årtiers erfaring med "cordon sanitaire", står andre lande som Tyskland over for udfordringen med at lære af disse resultater.