Kashmir i kaos: Luftkrig mellem Indien og Pakistan eskalerer!

Kashmir i kaos: Luftkrig mellem Indien og Pakistan eskalerer!

I maj 2025 eskalerede spændingerne mellem Indien og Pakistan dramatisk, da en kortvarig luftkrig brød ud efter et ødelæggende terrorangreb på turister i Pahalgam, Jammu og Kashmir. Angrebet, der blev udført den 22. april 2025, kostede 28 mennesker livet, herunder 26 hinduer, en kristen, en muslimsk rejseleder og en nepalesisk turist. De indiske myndigheder identificerede hurtigt fire gerningsmænd – to pakistanere og to kashmirer, som forsvandt i et skovområde og har været på flugt lige siden.

En gruppe kaldet "The Resistance Front" påtog sig først ansvaret, men trak hurtigt deres udtalelse tilbage og hævdede, at deres konto var blevet hacket. Denne gruppe, der blev grundlagt i 2019, er knyttet til den pakistanske terrororganisation Lashkar-e-Taiba (LeT), som er klassificeret som en terrororganisation af FN. Leder Hafiz Saeed, som er i husarrest i Pakistan, er forbundet med adskillige målrettede drab og blev forbudt af Indien i 2022. Mens Pakistan nægtede enhver forbindelse til angrebet, besluttede Indien at afbryde diplomatiske forbindelser, tilbagekalde visa og suspendere Indus Waters-traktaten. Det fortæller Rosalux, at den indiske regering beordrede luftangreb på formodede terrorbaser i Pakistan som reaktion på terrorangrebet, hvilket yderligere eskalerede situationen.

Luftkrigen og dens konsekvenser

Den 7. maj 2025 gennemførte Indien luftoperationen "Operation Sindoor" for at målrette militante gruppers faciliteter i Pakistan og Azad Kashmir. Denne operation resulterede i et massivt gengældelsesangreb fra Pakistan, som reagerede med droner og missiler mod indiske stillinger. Konflikten endte med en midlertidig våbenhvile den 12. maj 2025. Ifølge Indien blev 70 terrorister dræbt, men indisk beskydning krævede også 31 civile liv. Højt Wikipedia Der var massive civile tab på begge sider under sammenstødene.

Samlet rapporterede Indien 21 civile og 8 militære dødsfald, mens Pakistan rapporterede 40 civile og 13 militære tab. Disse militære operationer blev udført på en målrettet måde af begge sider, hvor Indien lancerede luftangreb på ni mål den 7. maj, mens Pakistan kort efter indledte angreb mod indiske militærbaser under kodenavnet "Operation Bunyan-un-Marsoos". Situationen blev også yderligere drevet af usandheder og misinformation spredt via sociale medier.

Sociale påvirkninger og politiske reaktioner

Angrebet og den efterfølgende militære eskalering havde en betydelig indvirkning på turismen i Jammu og Kashmir, som tegner sig for 16 % af den regionale økonomiske produktion. Turismen oplevede et dramatisk fald efter angrebet, hvilket førte til yderligere økonomiske vanskeligheder. Den indiske regering flyttede sit fokus fra fredsinitiativer til at styrke kampen mod terrorisme. Dette førte til en splittelse i samfundet, hvor nationalistiske hober angreb Kashmiri-studerende og handlende.

Mens den indiske premierminister Modi roste national enhed, førte vold mod Kashmiris til en stigning i hadbeskeder på sociale medier. Ali Khan Mahmudabad, en professor, der er kritisk over for luftangrebene, blev arresteret og senere løsladt mod kaution. Disse hændelser viser tydeligt de spændinger, der eksisterer både socialt og politisk.

Udsigter til fred?

Kashmir-konflikten har dybe historiske rødder, der går tilbage til delingen af ​​Indien i 1947. På trods af flere krige og mislykkede fredsforhandlinger viser den pakistanske regering under premierminister Shehbaz Sharif ringe vilje til at løse konflikten. Presset kan nu øges for, at det internationale samfund holder op med at støtte terrorgrupper. Fredsforhandlinger mellem Indien og Pakistan er ekstremt vanskelige i den nuværende situation. påpeger Rosalux at civilsamfundsbevægelser i begge lande opfordrer til genoprettelse af menneske- og borgerrettigheder i Jammu og Kashmir.