Sporvognens fremtid: automatisering og udvidelse i 2040 i Luxembourg!
Luxembourg planlægger at udvide sporvognssystemet inden 2035, herunder nye linjer og automatiseringsteknologier.

Sporvognens fremtid: automatisering og udvidelse i 2040 i Luxembourg!
En betydelig udvikling inden for vejtransport er nært forestående i Luxembourg, især i forhold til sporvognsnettet. Regeringen planlægger en større udbygning af sporvognsnettet, med det formål at forbedre mobiliteten i byen og forbinde centrale punkter, herunder Findel Lufthavn. Minister Yuriko Backes har allerede skitseret de første skridt som en del af den nationale mobilitetsplan 2035, herunder idriftsættelsen af en ny sporvognslinje til lufthavnen, som lover at forkorte rejsetiden. Den 27. september 2024 præsenterede minister Backes, borgmester Lydie Polfer og Luxtram-direktør Helge Dorstewitz de næste skridt og præciserede de planlagte udvidelser.
Et centralt aspekt i planlægningen er den underjordiske del af den nye sporvognsløsning på Route d’Arlon. Denne 550 meter lange del er beregnet til at løbe mellem den fremtidige Wunnquartier Stade og Centre Hospitalier de Luxembourg og blev udviklet for at minimere indvirkningen på erhvervelse af privat ejendom. Samtidig giver redesignet af overfladen mulighed for en kvalitativ forbedring af byrummet. Miljøvurderingerne skal afleveres i næste måned, inden der fremlægges en lov, der skal finansiere den frem til udgangen af 2025. Selve strækningen er planlagt til at være i drift i 2032 og vil omfatte fire overjordiske stop.
Innovationer og tekniske aspekter
Den aktuelle diskussion omfatter også den mulige automatisering af sporvognen, som overvejes inden 2040. En undersøgelse med titlen "Etude de l'exploitation du réseau tramway 2040 et des corridors bus complémentaires" undersøger scenarier for brugen af sporvognsnettet og deres indvirkning på busnettet. Denne forskning har til formål at hjælpe med at optimere mobiliteten i regionen uden at kompromittere den tekniske gennemførlighed af det eksisterende netværk. Ifølge Luxtram-direktør Helge Dorstewitz forbliver automatiseringen på et niveau, der kræver tilstedeværelsen af en chauffør på GoA2-standarden, men effektiviteten styrkes af fremskridt inden for automatisk bremsning og accelerationsteknologi.
Et andet punkt er dog fortsat kontroversielt: Den 350 meter lange strækning af ruten i Neipuertsgaass er i øjeblikket sat i bero, selvom det ikke burde påvirke hele sporvognsnettet, som mobilitetsminister Backes understreger. Luxtram-direktøren forklarede, at ruten først prioriteres i 2035, fordi påvirkningen af landskabet vurderes at være for stor.
Langsigtede udviklinger og planer
Der er allerede planlagt byggeprojekter på kort og mellemlang sigt. Eksempelvis begynder den første udvidelse af sporvognslinje 1 i Kirchberg (K2A) i 2025 og fører til Europaskolen. Denne 2,3 km lange rute er planlagt til at være i drift i 2027. Samtidig er udvidelser til "Nei Hollerich"-distriktet med en 1,1 km rute og yderligere stop godkendt af de lokale myndigheder. Derudover vil strækningen mellem "Luxexpo" og lufthavnen være 3,9 km lang og indeholde to nye stop, med test planlagt til december 2024.
Yderligere planer for en udvidelse på 4,2 km langs Route d'Esch er også under forberedelse og er planlagt til at blive operationel mellem 2030 og 2031. Den effektive implementering af disse projekter vil blive understøttet af et nyt opstaldnings- og vedligeholdelsescenter i Cloche d'Or, som vil rumme 40 nye tog. Byggeriet af dette center er planlagt til at begynde i 2025/2026, og driften er planlagt til at begynde i 2029/2030. Forberedelserne til den hurtige sporvogn mellem Luxembourg City og Esch-sur-Alzette indebærer opførelsen af flere strækninger, hvor den første strækning er målrettet mod en fremtidig finansieringslov.
Samlet set varsler fremskridtene i sporvognsnettet et fremtidsorienteret og bæredygtigt mobilitetskoncept for luxembourgske indbyggere, som forventes at være fuldt effektivt i 2040. Disse planlagte udviklinger forventes at forbedre infrastrukturen væsentligt og give et miljøvenligt alternativ, der opfylder kravene til fremtidig urbanisering.