Suche
Mein Konto
Pres på beboerne: Hvem skal betale omkostningerne til kanalanlæg i Neunkirchen-Seelscheid?
Beboere i Neunkirchen frygter høje udviklingsomkostninger efter en domstolsafgørelse om regnvandskloakbyggeri.
Pres på beboerne: Hvem skal betale omkostningerne til kanalanlæg i Neunkirchen-Seelscheid?
På et nyligt møde i Udvalget for Planlægning, Bygning og Liv i Wolperath, som fandt sted den 24. maj 2025, udtrykte adskillige borgere deres bekymringer over de kommende omkostninger til udvidelsen af Mittelstrasse og Mühlenweg. Arrangementet var stærkt besøgt, så mange fremmødte måtte stå eller vente foran hallen. Presset på den lokale administration vokser i lyset af en dom fra Køln Højere Regionaldomstol, som pålægger kommunen at skabe et velordnet afløbssystem i overensstemmelse med lovkrav. Dette bliver endnu mere presserende, da overfladevand i øjeblikket strømmer ud på privat ejendom, hvilket allerede har ført til en domstolskamp.
En retskendelse dømte kommunen imod, søgsmålet var tabt og anke var ikke tilladt. Det resulterende skadesbeløb på omkring 13.400 euro blev udredet af kommunens forsikringsselskab, GVV. Beboerne rapporterer, at kun 10 procent af bortskaffelsen af regnvand på villavejene giver problemer, men forvaltningen ser anderledes på situationen. Det lavvandede forløb af borgmesterens kanaler kunne ikke dræne mængden af regn væk, hvorfor yderligere tiltag ikke havde den ønskede effekt.
Omkostninger og beboerbidrag
Forvaltningen planlægger at rive de midlertidigt udvidede vejbaner op med henblik på at lægge et regnvandsafløb. Der er dog en uklarhed tilbage: størrelsen af beboernes bidrag, som afhænger af standarden for det endelige byggeri. Ifølge byggeloven afholder beboerne 90 procent af udgifterne, mens kommunen dækker 10 procent. Denne regulering er fastsat i BauGB § 127, stk. 1, som også foreskriver, at udviklingsbidrag kan opkræves af kommuner til dækning af omkostningerne til udviklingssystemer.
Disse bebyggelser omfatter offentlige gader, stier og pladser samt andre infrastrukturelle faciliteter. Hustilslutningsudgifter, der tjener til tilslutning til spildevands- og forsyningsnet, er dog ikke en del af beboernes bidrag. Ejendomsejere kan blive konfronteret med yderligere udviklingsomkostninger som en del af sekundære udviklingstiltag selv år efter udviklingen. Borgerne har mulighed for at stille deres spørgsmål i en borgerinformation, hvor design og omkostninger præsenteres. Forslag til detaljer i bebyggelsen, herunder fortove og belysning, vil også blive behandlet af forvaltningen.
Juridiske aspekter og ansvar
Ansvaret for udvikling af jord ligger hos kommunerne. Der er dog ingen lovlig ret til udvikling, hvilket øger usikkerheden yderligere for beboerne. Bidrag til indledende udviklingstiltag opkræves af kommunerne på grundlag af BauGB og de kommunale skattelove. Beboerne kan i fremtiden blive stillet over for meromkostninger, som anses for at være ejendommens produktionsomkostninger, da de øger ejendommens anvendelighed og værdi.
Beboernes bekymring for høje omkostninger er steget, da forvaltningen er presset til både at overholde lovkrav og give borgerne retfærdig og gennemsigtig information om beboernes bidrag. Usikkerheden med hensyn til finansieringen af det nødvendige anlægsarbejde består.
For yderligere information om udviklingsbidrag og deres lovgrundlag kan det anbefales at tage et kig på de gældende retlige rammer i byggeloven. Detaljerede forklaringer kan også findes på Haufe, hvor de forskellige aspekter af udviklingsomkostninger er udførligt forklaret.